Tak til Mette og tak til Kirsten Kjærs Museum
Sammen med jer har jeg fået de perfekte rammer til at udforske og lege med udstillingsrummet. -med processen og det færdige værk.
Opbygningen af mit udstillingsrum har været en fortsættelse af mine og Mettes samtaler og mine egne og fælles projekter gennem det sidste halvandet år og gennem et langt liv, hvor mine dage har været fyldt med opvask, børnefødsler, økonomi, kærlighed og brud – og nødvendigt lønarbejde, som Harald siger i videoen – flettet sammen med samtaler og overvejelser om en linje ligger foran eller bagved på den tegning jeg er i gang med, undersøgelser af om farvekridt kan skabe flader på et gråt stykke gulvpap… Kan jeg formidle min begejstring ved opdagelsen af mulighederne med pap og emballage…
Min intention har været, at tage publikum med ind i maskinrummet…
Jeg vil gerne give en fornemmelse af, at tegningerne, malerierne undersøgelserne af pap og pølsebakker ikke er løsrevet fra mit almindelige liv.
I mit udstillingsrum vil jeg gerne give stof til undren og spørgsmål – Hvad er det, der gør kunst til kunst? Hvornår bliver det kunst? Hvordan bliver det kunst?
En lærer på Kunstakademiet fortalte, hvordan man hang malerier, uden spor af maleprocessen, op i guldrammer i en højde, så man skulle se lidt op til dem, når man kiggede på motivet – på den måde blev Kunsten ophøjet – Kunstneren et geni.
På Heltborg Museum viste en foredragsholder os en tegning af Jens Søndergaard. Det var en blyantstegning af en kalv, hvor vi kunne se sporene af Søndergaards undersøgelser – der var både tykke og tynde streger, og streger som han tydeligvis havde bearbejdet med et viskelæder. Vi blev præsenteret for Søndergaards oplevelse af en kalv – udtrykt gennem hans temperament.
Nogen vil måske opleve, at mit udstillingsrum stritter i mange retninger… Det gør mit liv og dagligdag jo også… jeg er ikke et geni… jeg er et nysgerrigt, almindeligt menneske, der udtrykker mig med farver, streger og for tiden pap…
Jeg håber, at Mettes og min fletværksudstilling ikke lukker sig om sig selv, men at den tilbyder en anden måde at se på den dagligdag vi bevæger os i. En pølsebakke er ikke bare en pølsebakke – en kunstudstilling er ikke nødvendigvis noget, som hænger i rammer på væggen. Jeg håber, at vores udstilling kan være et oplæg til dialog mellem mennesker…
En kvinde sagde med et glimt i øjet: Fra nu af kan jeg ikke se på emballager på samme måde som tidligere. En mand sagde: Sådan har jeg aldrig set toiletruller brugt før.
I mit udstillingsrum har jeg flettet små tuschtegninger fra 1978 og linoleumstryk fra 79 med pølsebakker fra 1991 og 2022, jeg har flettet kultegninger og malerier fra akademitiden i 90erne med undersøgelser fra 2022 af farvekridts mulighed for at skabe flader på store ark gulvpap.
Fra 2000 til 2012 cyklede jeg rundt og malede landskaber på Hannæs, jeg har taget et enkelt maleri med fra perioden. Der er også blevet plads til et par jazztegninger.
På gulvet har jeg placeret nogle papeksperimenter, og en sivfletning hænger som et sjippetov fra loftet.
Og så har jeg taget nogle af mine tegnebøger med fra de sidste par år.
Det sidste element, der ved et lykketræf kom ind i rummet, før ferniseringsdagen, var den ene bølgepapsfigur på gulvet. Da jeg skulle skære en bane af, stod den og vibrerede i lyset og vinden i mit værksted, -overraskende… og jeg kunne se, at den måtte med.
Mit udstillingsrum beskriver en proces – en livsproces? – en kunstnerisk proces?
Mine undersøgelser og afsøgninger er synlige, som på Søndergaards tegning af kalven.
Mandag den 25. juli kørte jeg en hel masse materialer herover, og så brugte jeg resten af ugen til at vælge ud, kassere og bygge et udstillingsrum op, så Mette og jeg kunne fernisere vores Fletværksudstilling lørdag den 30. juli.
Rummet har udviklet og forandret sig i løbet af udstillingsperioden og er på en måde stadig ikke gjort færdigt – det har for mig, i udstillingsperioden, været et rum, der kunne forandre og udvikle sig hele tiden.
Allerede dagen efter ferniseringen måtte jeg hjem og lave en læsevejledning, det blev til papkassen, der sidder i døråbningen.
Senere var der et par søm, der skulle slås i.
Hver gang jeg besøgte udstillingen, ændrede jeg formen på bølgepapsfiguren. – Måske er der også gæster, som har flyttet på den – set dens muligheder…
For 14 dage siden, hvor jeg skulle finde noget at sætte kassen med tegnebøger op på, havde jeg fat i den massive bølgepapsrulle i mit værksted, jeg så, hvor smuk og skulpturel den var… Så jeg tog den med bankende hjerte med ind i rummet og legede lidt med at stikke fyrretræsnåle og tørrede blomster ned i bølgepapshullerne.
Om lidt går jeg ind og pakker det hele sammen. Så flytter jeg undersøgelserne et andet sted hen.
Tak for nu.
Artisttalk, Fletværk, Kirsten Kjærs Museum 25./9.-2022
https://www.stinnemoellerhansen.dk/fletvaerk-paa-kirsten-kjaers-museum/