Artisttalk
Artisttalk i Kunstlaboratoriet 13. februar 2022
TAK til:
Morsø Kunstforening 1961 for støtte og lån af lokaler
Morsø Kommune for støtte fra de frie Kulturmidler
Typographic for venlig donation af papir
De gæster, der har taget imod vores invitation til udstilling og udveksling.
En tak til Per – for at fotografere og slå søm i, der hvor jeg sagde, de skulle være o.a.
OG ALLERMEST TAK til de 5 modige kvinder, som turde hoppe på min spontane ide.
Det har været en vild og sjov, provokerende og helt uforudsigelig oplevelse at indgå i det her laboratorie.
Jeg har set og hørt og lært og gjort nogle ting i løbet af vores tid på Holmen, som jeg slet ikke havde forestillet mig, at jeg kunne.
Tiden er fløjet afsted.
Når man normalt laver en udstilling, bliver den sat sammen af værker, som er blevet skabt over flere år, og maleren/tegneren/kunstneren har selv vagt sine materialer.
Før udstillingen bliver hængt op, vælger man med omhu hvilke værker, der skal med og hvilke skal sorteres fra.
Den her udstilling er noget andet
Det er en undersøgelse, en erkendelsesproces, et laboratorie
Ideen til laboratoriet på Holmen blev født for godt 2 måneder siden, rammerne til det er blevet udtænkt og udført i løbet af januar og februar.
De eksperimenter I kan se på væggene, gulvene og loftet i dag er blevet til i løbet af de seneste 9 dage.
De er resultatet af vores samtaler, undersøgelser, kampe med materialet, vores latter, vores fantasi og vores fælles og individuelle erfaringer med den kreative proces opsamlet gennem mange år som malere, tegnere, grafikere, ordkløvere og kvinder.
Undersøgelsen i laboratoriet gik ud på at undersøge:
Hvad sker der, når 6 kvinder fra Mors og Thy, der har arbejdet seriøst med billedkunst hele livet, kommer sammen og deler oplevelser, viden, streger og farver i en kreativ proces?
Og kan det lade sig gøre at skabe et værk/ værker/ et rum, der ikke lukker sig om sig selv, men rækker ud og giver et indblik, som inspirerer både deltagerne og publikum til nye undersøgelser og værker?
Mette Elimar og jeg har igennem det sidste år haft et Fletværks-samarbejde, hvor vi har flettet tanker, tegninger liv og siv. Det fletværksarbejde har været kimen til laboratorieideen.
Før vi alle sammen mødtes i det smukke, særprægede lokale på Holmen havde Mette lavet et oplæg til et tredimensionelt fællesarbejde, og jeg havde skaffet materialer, sat pap på væggene og papir på gulvene. Jeg havde også lavet en foreløbig plan for de 2 første dage.
Da vi mødtes lørdag den 5. blev det et fællesprojekt. Vi startede med en samtale og så gik vi i gang på depotrummets vægge.
Konkret har vi grebet det sådan an:
Jeg har beklædt depotrummets 4 vægge med gulvpap, sådan at der opstår en lang frise på midten af væggen.
Lørdag startede vi sådan, at hver kvinde arbejdede et kvarter på det område af det opsatte papir, som hun stod ud for, herefter skiftede vi plads og arbejdede et kvarter på det næste område. Sådan fortsatte vi, indtil alle havde arbejdet på alle pladser.
Det var en overraskende, sjov og provokerende oplevelse.
Det tog 1 ½ time… og endnu en times tid at gå rundt om væggene bagefter, reflektere, kommentere, undres….
Vi sluttede dagen i fletteriet.
Søndag gik vi spontant i gang på vores individuelle ark på ydervæggene.
I løbet af ugen skiftede vi imellem arbejdet på depotvæggene, de individuelle ark, fletteriet og meningsfulde samtaler
Benspænd:
Det pæne udstillingsrum – der ikke måtte svines til og derfor krævede bestemte materialer.
Materialerne – farvekridtene reagerede ikke umiddelbart som vi forventede på det grove gulvpap, som vi brugte til at tegne på.
Tiden – den korte tid – 9 dage – gjorde forløbet meget intenst
Hoveddogmet har været:
At alt er tilladt på fællesarbejderne – hvis en laver en streg eller andet, må de andre forholde sig til den. Fjerne den – tegne videre på den…
De individuelle arbejdspladser er private, her gør andre kun noget, hvis de bliver inviteret.
Vi er først færdige med undersøgelserne søndag kl. 16 – når vi piller tegninger og fletværk ned.
Stemningen har været sprudlende
Processen kan sammenlignes med at åbne en vandhane, der ikke kan lukkes igen.
Noget vand samler sig til vandpytter og huller, andet vand siver ud i sandet, nogle steder siver vandet helt ned til de lag, hvor der ligger små grønne frø, som vandet kan få til at spire.
To af mange underspørgsmål, som vi har talt om, har været:
Hvorfor er kunst så vigtigt, at det bliver ved med at drive os? – Hvad er kunst?
En vigtig erkendelse for mig har været, at kunst også er en faglighed.
Og så har jeg erfaret en ny måde at arbejde med farvekridt på, så jeg kan opnå en stoflighed, som jeg ikke kendte før.
Så når I kigger rundt i vores udstilling, så ser I ind i alle forsøgene, undersøgelserne og måske åbner det for flere spørgsmål end svar.
Vi vil bede jer om at bidrage ved selv at sætte nogle aftryk på nogle af arkene i rummet.
Tegne eller skrive på de papirbaner, som hænger længst nede i lokalet.
Og meget gerne i vores gæstebog.
Kunstlaboratoriet på Holmen slutter i dag, men i de kommende år er jeg sikker på, at laboratoriet vil dukke op andre steder.
Vi vil alle sammen gerne samtale og svare på spørgsmål.
Stinne Møller-Hansen
https://www.stinnemoellerhansen.dk/kunstlaboratoriet/
Pressen skrev: https://www.stinnemoellerhansen.dk/artisttalk/